Klipper (geotermisk varme) kan anvendes i områder uden eller med ubetydelig forekomst af grundvand. Den typiske borehulsdybde ligger på 100 til 200 meter. Når der er behov for høj termisk kapacitet vil borehullerne gerne nå ned til et stort klippevolumen. Denne type varmepumpe er altid forbundet med et brine-system med sammensvejsede plastikrør til udvinding af varme fra klippen. Nogle klippeforbundne anlæg i erhvervsbebyggelse anvender klipperne til lagring af varme og og kulde. På grund af de forholdsvis høje omkostninger ved boringerne er klipper sjældent økonomisk attraktive i beboelsessammenhænge.
Flod- og søvand er i princippet en meget god varmekilde, men har en stor ulempe i den lave temperatur om vinteren (tæt på 0°C). Der kræves stor omhyggelighed ved design af systemet for at undgå frost i fordamperen.
Havvand er under nogle forhold en glimrende varmekilde og anvendes hovedsagelig til middelstore og store varmepumpeanlæg. Ved en dybde på 25-50 meter er havtemperaturen konstant (5-8°C), og isdannelse er almindeligvis ikke noget problem (frysepunkt -1°C til -2°C). Både direkte ekspansionssystemer og brine-systemer kan anvendes. Det er vigtigt at bruge korrosionsfri varmevekslere og pumper for at minimere den organiske til tilsmudsning i havvandsrørføringen, varmevekslere og fordampere, etc.
Spildevand og kloakvand udmærker sig ved en forholdsvis høj og konstant temperatur gennem hele året. Eksempler på mulige varmekilder i denne kategori er udledning fra kloaker (behandlet og ubehandlet kloakvand), industrielle udledninger, kølevand fra industrille processer eller fremstilling af elektricitet, kondensatorvarme fra køleværker. Generelt er den største begrænsning ved brug i beboelses- og erhvervsbyggeri afstanden til brugeren og den varierende tilgængelighed af spildvarme. Til industrielle varmepumper udgør spildevand og kloakvand dog en ideel varmekilde og kan således give energibesparelser i industrien (se også Varmepumper i industrien).



