I milde og fugtige klimaer vil der samles frost på overfladen af fordamperen ved temperaturer på mellem 0 og 6°C, hvilket medfører en reduktion i varmepumpeanlægets kapacitet og ydelse. Afisning af spolen sker ved, at man vender varmepumpekredsløbet eller ved andre mindre energieffektive metoder. Energiforbruget forøges og varmepumpens overordnede ydelsesfaktor (COP, coefficient of performance) falder når afisningshyppigheden stiger. Ved at anvende behovsbaseret snarere end tidsbaseret kontrol kan man opnå betydelige forbedring af den overordnede effektivitet.
Udledningsluft (fra ventilation) er en almindelig varmekilde til varmepumper i beboelses- og erhvervsejendomme. Varmepumpen genvinder varmen fra ventilationsluften og forsyner med vand- eller rumopvarmning. Uafbrudt drift af ventilationssystemet er påkrævet i opvarmningssæssonen og gennem hele året. Nogle enheder er også designet til at anvende både udledningsluft og luft fra omgivelserne. I store bygninger anvendes udledningsluftvarmepumper ofte i kombination med luft-til-luft-varmegenvindingsenheder.
Grundvand er tilgængeligt med stabile temperaturer (4-10°C) i mange områder. Åbne eller lukkede systemer anvendes til at få del i denne varmekilde. I åbne systemer pumpes grundvand op, afkøles og ledes da tilbage i en separat brønd eller som overfladevand. Åbne systemer bør designes omhyggeligt for at undgå problemer som frost, korrosion og tilsmudsning. Lukkede systemer kan enten være direkte ekspansionssystemer, hvor absorbenten fordamper i underjordiske varmevekslerrør, eller brine-kredsløbssystemer. På grund af den yderligere indre temperaturforskel har brine-varmepumpeanlæg generelt en lavere ydeevne, men er lettere at vedligeholde. En stor ulempe ved grundvandsvarmepumper er omkostningerne ved at installere varmekilden.
Tillige kan lokal lovgivning begrænse indgreb i anvendelsen af grundvandet og dermed forbunde risici for jordbundsforurening.