Luft til luft varme pumpe:

COP-værdien for en ideel varmepumpe som en funktion af temperaturløftet, hvor varmekildens temperatur er 0°C. Ligeledes vises området af faktiske COP-værdier for diverse typer og størrelser af virkelige varmepumper ved forskellige temperaturløft.

Forholdet mellem den faktiske COP-værdi og den ideelle COP-værdi betegnes Carnot-effektiviteten. Carnot-effektiviteten kan variere fra 0,3 til 0,5 for små elektriske varmepumper og 0,5 til 0,7 for store, meget effektive elektriske varmepumpeanlæg.

En liste over opnåelige COP/PER-værdier for forskellige varmepumpetyper ved 0°C fordampning og en kondenseringstemperatur på 50°C vises i Tabel 1.

Tabel 1: Typisk COP/PER-område for varmepumper drevet på forskellige energikilder.
Varmepumpetype                COP            PER
Elektrisk (kompression)            2,5        -    5,0
Motor (kompression)            0,8        -    2,0
Termisk (absorption)            1,0        -    1,8

En elektrisk varmepumpes driftsydelse hen over sæsonen betegnes sæsonydelsesfaktoren (SPF, seasonal performance factor). Den bestemmes som forholdet mellem den tilførte varme og den samlede energitilførsel over sæsonen. Den tager højde for varierende opvarmnings- og afkølingsbehov, variationen i temperaturerne for henholdsvis varmekilde og varmedræn i løbet af året og inkluderer energibehovet til for eksempel afisning.

SPF-værdien kan bruges til at sammenligne varmepumper med konventionelle opvarmningsanlæg (f.eks. dampkedler) med hensyn til primær energibesparelse og reduktion i CO2-udledning. I evalueringen af elektriske varmepumper må el-produktionssammensætningen og elkraftværkernes effektivitet tages med i betragtningen.